Fjordspor er et 11,5 km langt oplevelsesspor, der følger cykelrute 32, langs Odense Kanal og Fjord. Her kan du skanne QR koder med din mobiltelefon, og få viden om historiens vingesus ogden smukke natur langs Fjordsporet.
Der mulighed for at proviantere ved Odense, Stige og Klintebjerg havn.
Kig på Fjordspor.dk eller Odenseguiden.dk for flere natur- og kulturoplevelser.
God fornøjelse og pas godt på naturen derude.
Sortehusene og Stige Ø Nord
Herude på den yderste kant af storbyen og dens gamle affaldsdynger begynder naturen for alvor. Her strækker fjordens vidder og åbne himmel sig ud i horisonten til et frit kig så langt øjet rækker. Denne nordligste del af Stige Ø beboes kun af et væld af fugle og en stor flok islandske heste, der afgræsser de blomstrende strandenge. Alligevel har en sidste bastion af bebyggelse sneget sig ind i en lille vig neden for Stige Ø’s høje skraldebakker. Herude havde fjordens 'guldgravere’ kronede dage i starten af forrige århundrede.
Sorthusene
Sortehusene lå på Stige Ø længe før nogen kom på den idé, at hælde 30 års affald direkte ud i naturen. For allerede i begyndelsen af 1900-tallet havde flittige lokale bygget de første “Sorte Huse” i grænseområdet mellem Stige Ø og Stige Ø Nord. Det var i første omgang fiskere og jægere, som hamrede drivtømmer og andre forhåndenværende materialer sammen til den lille skurby. Senere flyttede fattige og boligløse familier ud og blandede sig med naturelskerne, og der blev sågar født børn i byen, selv om der var langt til moderne faciliteter. Her fandt de et billigt fristed, som aldrig blev godkendt, men dog accepteret. Og i efterkrigsårene voksede den lille koloni Sorthusene til 63 bygninger. Mange af dem var fast beboede, til trods for at de hverken havde elektricitet eller indlagt vand.
Husene fandtes på “fristadsbasis” indtil 1966, hvor Odense byråd forbød folk at have fast bopæl i kolonien. Året efter blev knapt halvdelen af husene revet ned. Årsagen var først og fremmest brandfaren og de manglende sanitære forhold. Resten af husene fik dog lov til at blive stående og bruges stadig som fritidshuse den dag i dag; et fristed for odenseanere, der hælder mere til det primitive fritidsliv ved fjorden end charterturen sydpå. Mange odenseanere nok kunne tænke sig et lille tjæreduftende refugium herude midt i de skønne omgivelser, men et sortehus kommer sjældent til salg. Det går i arv i familien.
Skallegraverne
Muslingeskaller består af kalk og var et nyttigt råstof i 1900-tallet. Først blev knuste skaller efterspurgt som tilskud til hønsefoder, siden til industriformål. Da der tidligere fandtes store mængder af muslinger i Odense inderfjord, blev der oprettet såkaldte skalleværker på bl.a. sydkysten af Stige Ø Nord – øst for Sorthusene.
Skallegravningen begyndte allerede i 1908, men blev først for alvor udviklet i mellemkrigstiden. Indtil midten af 1930’erne blev muslingeskallerne indvundet ved, at man sejlede ud i en båd, gravede dem op ved håndkraft og smed dem i båden. Herefter blev de sejlet ind til land, tørret og hældt i sække, som så blev solgt. Da skallerne som regel skulle blandes i hønsefoder, blev de kaldt for "hønseskaller".
I 1936 anvendtes for første gang gravemaskiner til arbejdet, og efter 2. verdenskrig steg efterspørgslen og priserne på skaller kraftigt, bl.a. p.g.a. stor efterspørgsel fra den keramiske industri i Finland. Der lå op mod 15 gravemaskiner i stranden, da skalleeventyret var på sit højeste. Den største skallevirksomhed, Vosniak, kunne dengang sælge 250.000 sække skaller om året. Efter en snes år var forekomsterne dog brugt op og de sidste skallegravere forlod stranden i 1976.
Stige Ø Nord og Koholm
Landskabet her nord for Sortehusene er forudsætningen for det rige fugleliv. Stige Ø Nord er kunstig skabt land. Halvøens dannelse tog fat, da man gravede Odense Kanal i perioden 1797–1804. Det materiale, der blev gravet op fra fjordbundet, skulle man af med. Noget blev lagt til venstre – det blev starten af den vestre kanaldæmning. Noget blev lagt til højre. Det sidste blev til den østre kanaldæmning – og altså begyndelsen på Stige Ø Nord. Senere er der lagt mere materiale på – senest i 1980’erne. Og så lå Stige Ø Nord dér som en lang, smal halvø, med endnu en halvø på den yderste spids – Koholm. Fra Sortehusene til spidsen af Koholm midt i fjorden, er der en dejlig gåtur på ca. 1,5 km.
Overdrev og strandegne
Halvøen Stige Ø Nord har i dag form, således at de kanalnære arealer er de højest liggende og de fjordnære arealer er lavtliggende. De højtliggende arealer har karakter af det, man vil kalde ”overdrev” med et hav af spændende planter, hvor især den smukke, gule kællingetand lyser op maj til juli.
De lavtliggende arealer er strandenge. De er meget fugtige og gennemskæres af kanaler, der er dannet af havvandet, som løber ud over engen ved højvande og væk ved lavvande. Strandengene er meget blomsterrige med især store forekomster af strandasters, hvis små blomster i juli-august tiltrækker tusindvis af bier, hvepse og sommerfugle.
En enkelt mistelten i paradiset
De fugtige enge er et paradis for både ynglende og rastende vadefugle. Her yngler – eller rettere ynglede – vibe, strandskade, stor præstekrave, klyde og almindelig ryle. I dag er vadefuglene stort set væk – med stor sandsynlighed fordi ræven, der yngler på den gamle losseplads, hver nat patruljerer på engene og æder både æg og unger.
I træktiden ses stort set alle de vadefugle, der forekommer i Danmark. Særlig på efterårstrækket er det intet særsyn at se op til 15 forskellige vadefuglearter på en dag. Det strækker sig fra almindelig ryle, krumnæbbet ryle, temmincksryle over islandsk ryle. Udover rylerne kommer store flokke af viber, småflokke af lille kobbersneppe og den smukke store regnspove.
Især om foråret, når der ikke drives jagt på dette kommunale areal, ses der store flokke af svømmeænder, f.eks. den smukke pibeand, krikand, gråand og spidsand.
Også vandrefalken ses fra sidst i august. Helt hen til april kan den lynhurtige jæger, ses fra og på Stige Ø Nord. Ofte raster falkene på Vigelsø, men flere gange dagligt flyver de ud for at jage, f.eks. på Stige Ø Nord eller i Slambassinet, som ligger her lige vest for Stige Ø Nord.
Slambassiner bliver til natur
Fyns Amt godkendte i 1990 etableringen af et 25 hektar stort såkaldt spulefelt bag diget ved Lumby Inddæmmede Strand. Spulefeltet er omgivet af et dige og bruges til deponi af oppumpet slam fra Odense Kanal og sejlrenden i Odense Fjord. Slammet ledes gennem flere bundfældningsbassiner, inden det overskydende vand pumpes tilbage til fjorden.
En del af spulefeltet har gennem årene fået karakter af sø. Med sine 12 hektar er der derfor tale om Nordfyns næststørste sø, og den er blevet en af Fyns mest besøgte fuglelokaliteter med mange spændende fuglearter. Her kan du også se både harer og råvildt, hvis du ude tidligt om morgenen. Med tiden vil søen dog forsvinde, for området bliver fyldt op og tørlagt. Mange fugle er allerede forsvundet – andre findes her stadig.
