Fjordspor er et 11,5 km langt oplevelsesspor, der følger cykelrute 32, langs Odense Kanal og Fjord. Her kan du skanne QR koder med din mobiltelefon, og få viden om historiens vingesus ogden smukke natur langs Fjordsporet.
Der mulighed for at proviantere ved Odense, Stige og Klintebjerg havn.
Kig på Fjordspor.dk eller Odenseguiden.dk for flere natur- og kulturoplevelser.
God fornøjelse og pas godt på naturen derude.
Fjorden og fuglene
Den smukke fjord har igennem tiden været udsat for menneskelig aktivitet på både godt og ondt. Igennem de sidste godt 200 år er en fjerdedel forsvundet. Vildtreservat Odense Fjord er i dag et internationalt anerkendt naturområde, der skal beskyttes.
Inddæmning af fjorden
Af fjordens oprindelige godt 8000 ha er lidt over 2000 ha blevet inddæmmet. Fjordlandskabet blev efter inddæmningen ændret markant. Kysten blev væsentlig kortere, og mange af øerne er kun bevaret i navnene: Gersø, Lammesø, Vigerø m.fl. Videnskabernes Selskabs kort fra 1780 viser fjordens udseende, lige inden man begyndte på de store inddæmningsprojekter.
Betydning for vandmiljøet
Resultatet af inddæmningerne var i første omgang store, afgræssede og fuglerige enge. Da engene forsvandt til fordel for kornmarker, forsvandt også både fuglene og engenes rensende effekt, idet næringsstoffer bliver tilbageholdt på oversvømmede arealer.
Midt i 1900-tallet blev vandmiljøet i Odense Fjord ødelagt af næring, der strømmede ud fra by og land. I 1980’erne var der så megen søsalat i fjorden, at man næsten kunne “gå på vandet”.
Forureningen af fjorden er siden aftaget. Vandet er blevet mere klart og der er begyndt at gro havgræs på bunden. Men de store ålegræsenge er forsvundet fra området. Fra en båd kan du se hvor få planter, der er på havbunden.
At der stadig er for mange næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i fjorden, betyder bl.a., at der sker kønsskifte hos havsnegle og at fiskebestanden er reduceret. Så sent som 1930’erne var der så mange fisk i fjorden, at 34 erhvervsfiskere havde deres udkomme her. I dag er der én erhvervsfisker i fjorden – men til gengæld mange sports- og fritidsfiskere.
Internationalt beskyttet naturområde
Odense Fjord er et lavvandet fjordområde med mange småøer. For størstedelen af vandarealet er vanddybden under 2 meter, ca. 1/10 af arealet har en dybde på mere end 4 meter, og kun i sejlrenderne er vanddybderne op til 10 meter.
De 20 småøer, strandengene og de lavvandede områder gør Odense Fjord til et enestående yngle- og rasteområde af international betydning for ande- og vadefugle. Indtil 1990'erne kunne alle og enhver gå i land på øerne – også i yngletiden. Og det gjorde folk. Der er eksempler på, at uvidende mennesker slog sig ned med havebord og medbragt kaffe midt i fuglekolonierne – i yngletiden. Det blev der sat en stopper for i 1996, da Odense Fjord blev udlagt som vildtreservat. Reservatordningen indebærer, at der er jagtforbud og færdselsreguleringer på nogle af de områder, hvor fuglene søger føde eller yngler.
Reservatet gav fuglerigdom
Den ny fredfyldte status gjorde det muligt for færdselsfølsomme fugle at slå sig ned i stort tal. Antallet af ynglefugle steg på øerne. I dag yngler der f.eks. mellem 200 og 300 ederfuglepar alene på Hasseløre – lige ud til Odense Kanal. En forbløffende udvikling i forhold til tidligere, hvor der ingen ederfugle var på stedet!
Ederfuglehunnen plukker sit bryst for dun. Hunnen samler dunene og anbringer den i sin rede. I gamle dage blev der mange steder i Skandinavien lavet særlige ederfuglehuse, hvor ederfuglene kunne anbringe deres rede i sikkerhed for måger – og især således at menneskene kunne høste de eftertragtede ederdun til brug i dyner og puder m.v.
Svanens spisekammer
I juli/august kan du se store flokke af svaner i de lave dele af fjorden syd for Vigelsø. Fuglene skifter deres svingfjer og kan ikke flyve i 6-7 uger. Derfor er det vigtigt for dem at være et sted med masser af mad. Langs kysten kan du finde de flotte store fjer.
Også måger, terner, gæs og ænder
De små øer har stor værdi for ynglende måger og terner. Antallet og udvalget af disse fugle varierer meget fra år til år. Tidligere var her store kolonier af hættemåge og havterne. De er nu væk og erstattet af kolonier af især sølvmåge og enkelte af de store griske svartbage.
Også grågæssene, gråænder og troldænder har slået sig ned på øerne med enkelte par.
